Ramund var sig en bedre mand

om han havde bedre klćder

Dronningen gav hannem klćder pĺ stand

af blĺgarn, bast og lćder

"Sĺdant vil jeg ikke ha," sagde Ramund.

"Sĺdant stĺr mig ikke bra," sagde Ramund hin unge

Ramund gik sig ved salten sřstrand

der sĺ han syv jćtter stande

"Tager jeg Ramund pĺ min mindste hĺnd

og kaster ham langt fra lande"

"Det gřr ikke ene du," sagde Ramund

"I mĺ komme alle syv," sagde Ramund hin unge

Ramund tog til sit dyre svćrd

det han kaldte dymlingen rřde

Hug han de jćtter syv med en fćrd

at blodet randt dennem til dřde

"Der ligger alle syv," sagde Ramund

"Alt stĺr jeg her endnu," sagde Ramund hin unge

Kejseren ud af vinduet sĺ

med angst og sorrigfuld mine

"Hvo er den mand, i gĺrden mon stĺ

og der sĺ hćsselig grine?

"Det er mig, jeg har lyst," sagde Ramund

"Med dig at vov´ en dyst," sagde Ramund hin unge

Ramund tog til sin store kniv

den han kaldte dymlingen dyre

Skilte han kejseren ved hans liv

at hovedet flřj femten mile

"Jeg mente den ej bed," sagde Ramund

"Dog rinder blodet ned," sagde Ramund hin unge